Den sidste tids faldende vandtemperaturer ved kysten, har fået min temperatur til at stige. Jeg er sikkert ikke den eneste der længes voldsomt efter aktion ved kysten.

Da konen lørdag eftermiddag spurgte om jeg ikke ville ud at fiske (gud bevare Danmark) gik grejpakkeriet straks igang. Våbenkapløbet blegner ved synet af bagagerummet i Astra’en. Målet var flade til middagsbordet, men spinstang og fluekæppen suplerede bundfang-riggen. Den kraftige fralandsvind gjorde dog at flyderingen blev hjemme ellers var hele arsenalet ladt og armeret.
Hurtigt blev en stang med bundfang kylet ud og en lille lejr indrettet. Kaffe, bajer, madpakke mm. perfekt…..
Gadekrydset blev monteret på kæppen og jeg synes at aftensolen smiler.
På trods af at de fleste kast skulle falde over ryggen, var der hurtigt kontakt. Horn……horn igen. jeg havde ellers håbet at disse pinde havde forladt mine vande. Nå, men aktivitet var der, med skiftesvis horn og fjæsing. Underholdende var det sku, men da lyset efterhånden blev mindre, skulle der prøves med bombarda og orm.

Første kast gav igen en horn og underholdningen fortsatte. Andet kast lagt ud og denne gang lod jeg den synke længe. Kunne jeg fiske under hornene. Svaret kom hurtigt ! 60-65 m ude blev der forsigtigt pillet….vente-vente Rasmussen…
Hugget blev givet og straks kunne jeg mærke at det var god fisk….rigtig, rigtig god fisk. Til at starte med gik den roligt, in control, langs med kysten, men jeg får presset den ca. 10 m ind. Så tænder den propellen og tager 15-20 m……vildt. Ligeså hurtigt udløbet kom, vender den og kommer med samme fart ind mod mig. Jeg får kontrol over den igen og den står og slår med hovedet. Igen tager fanden ved den og tager 15 m udløb. Tiden går og igen får jeg den ind på 50 meters afstand, den vil bare udaf….endnu et 15 meters udløb og jeg kan begynde forfra. For første gang ser jeg bombardaflådet i overfladen. Kort og det er den eneste gang jeg ser flådet i hele fighten.
Igen går den ned, tungt og med rusk med hovedet. Den viser ingen tegn på træthed og så sker det…….den slipper, den slipper, fik i det !den slap.
Det er suverent den stærkeste fisk jeg har fightet. Hvor stor den var ved jeg ikke, jeg så som sagt kun flådet en gang. 3-5-7 kg ingen anelse ! Men tabt, jeg gentager TABT mulig ny PR (4 kg).
Fed fight og yes kysten kan igen. Flyderingen skal med ud til denne fede plads. Vi viste denne plads kunne holde gode fisk, men for helvede…..

Lørdag morgen tog Tue og jeg til Mariager. At man vågner en time før vækkeuret, må forklares af akut fiske underernæring. Men endelig igen på vej op og hente Tue kl. 5. Ganske respektløst for min underernæring sover dyret endnu….Tydeligt at han har brugt sommeren på arbejdet – med intens afbrænding af de sidste hjerneceller inden han begynder at læse. Hævnen skulle blive sød…

Tue havde været ved Mariager for et par uger siden og set godt med fisk, dog for langt ud til han kunne få kontakt. Vinden var svag, så flyderingen blev pakket med.
Denne fjord er i mine øjne Jyllands smukkeste og ideel til flydering. Efter at have pumpet flyderingen med luft og Tue med kaffe, blev mit sidste trick lagt frem. Spinstangen og orm.
Helgarderingen var klar og Tue rystet.

Skonnerten blev søsat, finner monteret og TCR’en jeg havde overtaget fra Tue (han skal tages med egne våben) blev ladt med en rejeemitation. Siden jeg var ved Mariager sidst var åleruserne kommet til, i stort tal. Rusefiskerne var også på vandet og fjorden emmede bare af stemning.
Jeg havde jo investeret i et par ordentlige dykkerfinner og de gør hele forskellen. Efter jeg har fået disse, er der brændstof i benene til mange timers fiskeri. Flyderingsfiskeriet er bare fantastisk. Jeg tog mig selv i at sidde og smile på hele femøren. Ude fra fjorden kunne jeg betragte Tue’s linebue. Det hele foregår nærmest i slow…….fluefiskeri er sku smukt.

Jeg fiskede en time, op mod vinden uden problem. Dog uden at se eller mærke noget. Lod mig nu drive ned mod Tue i den lille bugt. Han havde lige set en rigtig pæn fisk to gange, men ikke mærket noget. Spinstangen blev herefter ladt, da jeg ville forsøge at fiske på dybere vand ude i fjorden. Dette gav dog heller ikke den mindste kontakt. På vejen tilbage, kom meldingen fra Tue…fisk.
Desværre under mål, men de var der. Mens kaffen blev indtaget kunne Tue fortælle at han lige havde set flere fisk lige ud foran os. Igen viste en fisk sig og vi gik til angreb.
Efter fem min. var den der, hårdt og kontant. Yes….fisk. Først tungt og så et stort spring. God fisk. Den fightede og lignede en 50’er, men viste sig at være 41 cm.

Endelig efter små og tabte fisk på fluekæp, så sad den der. Stor oplevelse og forløsning. Jeg mener sku også jeg havde fortjent denne.

Sommeren har givet et på ture til Lilleåen. Kysten har jo været tam i sommervarmen og gode beretninger fra åen gav mig lyst til lidt aftenræs. En håndfuld orm fra haven og hvad jeg kalder ”Gudenå-rig” blev pakket. Fisket opstrøms og langsom fisket hjem på bunden, er dette fiskeri rigtigt sjovt og denne aften effektivt.
Min 35 år gamle ABU klasse 2 lille spinstang kom igen ud. Både grej og metode var ren nostalgi. Det var bare rigtigt sjovt, kontakterne var der hele tiden. Små bækørredder, en enkelt regnbue holdt humøret højt til lyset blev aftagende. Da var jeg nået op på et ret lige stykke og modhygget fortalte straks at der var vægt bag denne fisk. Blanksiden der blikkede gennem det let grumsede vand fortalte havørred.
45 cm helt blank blev nettet og smøgen tændt. Den gamle stang (og mand) kan sku endnu.
Nå, men jeg kunne lige tage et par kast mere inden snuden blev vendt hjem af. Igen små nap og modhug. Rigtig god vægt fik stangen til at flekse godt. Fighten fortalte mig at det var god fisk det her. Roligt blev fisken fightet og hver sekund nydt. 51 cm blankfisk gled i nettet og oplevelsen fuldendt. Begge fisk var kule-runde og i god, god kondition.
På vej hjem i bilen kom lysten til igen. Lysten til at læse Fin Såebye’s Lystfiskerliv igen.

Sommeren går på held nu og GFS er klar igen. Nogen kan selvfølgelig under sig om GFS slet ikke har fisket hen over sommeren. Det har vi, men aktiviteten har været lav. Vandtemperaturen har jo fulgt med vejret. Varmt, varmt. Ikke befordrene for havørreden og langt fra de optimale 14 grader. Vi fuldte ikke med ned på 13 meters vand, hvor Claus fra Steff’s fandt dem under makrelfiskeri !!!!!!

Mange forsøg på at knække koden til multerne har været forgæves.
Istedet er der fisket lidt flade med familien, lidt i åen mm.
Nu skulle batterierne være ladt op og jeg glæder til kysten igen vil lege.

En enkelt beretning fra Lilleåen følger dog.

Endeligt skete det..! Efter over 7 måneder uden en havørred kom den endelig. Men ikke i mine vildeste fantasier havde jeg regnet med at den ville komme netop i går. Da slet ikke i Lilleåen, en å som jeg efterhånden har tilbragt alt for mange timer i, uden en eneste havørred på land. Men det mest fantastiske ved hele historien er slet ikke fisken i sig selv, men de omstændigheder hvorunder den kom på land..

Onsdag morgen begav jeg mig fra min lejlighed på Fyn mod det jydske, for at give den max fiske gas med resten af GFS. Planen var at vi ville bruge onsdagen på at få bøffet nogle multer på vores efterhånden sagnomspundne multespot. Men da vi ankom til spottet måtte vi desværre konstatere at pladsen var så godt som støvsuget for fisk.. Og de fisk, der var på pladsen da vi ankom, bestemte sig hurtigt for at søge mod dybere vand. Så nu måtte vi improvisere. Men lige meget hvor kreative vi var i vores multejagt, fik vi kun opstøvet 4 multer, som alle lod sig skræmme relativt hurtigt. Oh well, heldigvis er Østjylland jo spækket med lækkert fiskevand, så vi planlagde, efter et kort pit-stop hos Tue, en tur i Lilleåen.

Vi havde egentligt tænkt os at gå efter havørreder i åen, men pga. de mange ringende fisk blev der hurtigt skiftet stænger. Og jagten blev istedet rettet mod åens rødprikkede. Aftenen forløb med masser af små flotte bækørreder og et par buer.

Men da mørket brød frem besluttede vi os for at pakke stængerne sammen og tænder op for grillen istedet… Mens vi mæskede os, besluttede vi os for, at vi dagen efter ville ud og kaste med tørt igen.

Da vi havde fået sovet de værste fisketømmermænd ud, begav vi os igen mod den lille å.. Turen på ca 30 km skulle dog vise sig at blive en del mere kompliceret end nogen af os havde regnet med… For at gøre en lang historie kort fik vi på de næste 7 timer kastet 0 kast, men derimod skruet omkring 139 skruer, hældt ca 25 liter vand i køleren, skiftet 3 motordele, og røget omkring 60 smøger… Men endelig fik vi fikset problemet (Troede vi.. Har lige fået en melding fra Martin om at Vento’en har fået dødsstødet..) og nu skulle vi altså afsted. Vi ankom ved 9 tiden ved åen og nu skulle der altså fiskes amokka efter bækørreder.. Men der var desværre ikke særligt mange fiske på finnerne.

Og dem der var, ringede kun meget sporadisk. Så efter 1 1/2 times fiskeri havde vi endnu ikke fået hilst på en eneste ørred… Martin havde valgt at være guide i aftenens anledning, og mens jeg stod og bandt et nyt forfang på, kunne jeg høre ham pifte længere opstrøms. Han havde spottet en fisk i overfladen, lige udfor hvor han stod. “Bare dap fluen ud, og så lad den drive lidt nedaf, den står lige her..” Uden at tænke mere over det fulgte jeg Martins råd og lod min Streaking Caddis dumpe ud i åen ligeforan mig. Fluen begyndte stille og roligt at drive nedaf, ikke mere end 30 cm fra egen bred. Plask!! Min flue er ikke nået mere end 1 1/2 meter nedstrøms inden en ørred aggressivt  angriber den. Åen er på dette sted ikke mere end 2 meter bred og fisken styrer med den samme ind under modsatte bred. Jeg kæmper som besat med at få hevet fisken ud, men kan ikke stille det store op med min #4 stang, og det er i den grad fisken der har overtaget. På mirakuløs sætter linen sig ikke i sivene og efter et par min begynder fisken at vise træthedstegn. Den har flere gange været oppe at vende og både Martin og jeg kan godt se at det er en god fisk, nok omkring de 45, tænker vi.. Fisken lader sig ligeså stille styre rundt, og jeg forsøger at få guidet den ned mod Martin, der står klar med nettet. Men, som næsten altid, har fisken alligevel lige et sidste skud energi i sig og den øjner en stor grødeklat ca 8 meter oppe af åen, og sætter kursen direkte imod den. Hårdt bliver sat mod hårdt, men min stang har ikke rygradden til at holde fisken fra dens udsete mål. Shit! Fisken har sat sig…! Og modhager er der jo selvfølgelig ingen af på min krog.. Game over, når jeg lige at tænke, inden Martin næsten instinktivt hopper i åen. Han roder lidt ved grødeklatten, men der viser sig ingen aktivitet.. Han sænker nettet og da han igen hæver det, tror jeg næsten ikke mine egne øjne. I nettet ligger den smukkeste sølvklump! YIIIHAH!

Skrigene bredder sig udover den ellers fredfyldte eng. Min første havørred i Lilleåen er en realitet. Og så på tørflue!! Det kunne ikke være bedre. Og to dages intensiv fiskeri (og bilreperation) kunne ikke få en bedre afslutning. Mørket er nu faldet på og tre meget opstemte trout-o-holics begiver sig tilbage mod bilen, mens hver en detalje af den hektiske oplevelse bliver genfortalt..

Lørdag havde Bo, Morten og jeg aftalt at tage en møg tidlig morgentur til Gjerrild, i håbet på at opleve noget af det uforglemmelige skumringsfiskeri vi oplevede heno over sommeren 2008. Men da Morten, lettere opstemt, ringede fredag aften og fortalt om det vanvittige forskeri de havde haft aftenen og morgenen forinden i mariager fjorde, måtte vi ændre planer og gøre den iforvej lange tur nordpå endnu længere.

03.45 kørte vi ud af århus og en time senere stod vi ved vandet. Morten snakkede meget optimistisk om fiskeriet, og om hvor tykke fiskene var her oppe. Mariager har for os altid været lig med mindre fisk, men med meldinger om fisk omkring halvmeteren steg feberen endnu mere og gjerrild forsvandt gradvist i periferien. Vi fiskede et par pynter af som havde givet fisk aftenen forinden, uden at se eller mærke fisk. Længere nede af strækket ser jeg en god virvel i overfladen, og så er der tænding på igen. Et kast paralelt med land udløser et lille nøk i fluen og kort efter er der flex. En fed fisk på den gode side af målet pisker rundt på det lave vandt, og ender med at blive håndgaflet og øjeblikket efter er det morten der er i fokus. Han fighter og lander en flot fjordørred omkring 45 og vi får alle en euforisk følelse i kroppen af at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, som er alfa omega når det kommer til kyst/fjordfiskeri.

Efter en kort frokost/kaffe plause fortsætter vi fiskeriet. Bo traver rask ud mod en pynt hvor han havde kontakt til fisk tidligere, og før vi har set os om går der en fin fisk fri af vandet foran ham, med hans flue i munden. Lidt efter er den landet, og hans første flueørred er en realitet!! Tillykke!!!

Morten fisker rundt i en bugt, og får en rigtig tyk fisk på 47cm. Lidt efter en fisk på målet. Ham og Bo fisker intensivt efter nogle fisk de ser ringe i overfladen, mens jeg søger tilbage til en pynt hvor vi flere gange har set en rigtig go’ fisk vende. Jeg smider alt efter den: skum, børsteorm, tanglopper, men ender alligevel med at smide det elskede gadekryds for enden af linen i en størrelse 10. Spændingen stiger da en stor virvel afslører at den gode standfisk stadig opholder sig på pynten. Et par kast i virvlens retning giver ingen udslag, men da jeg endnu en gang ser fisken vende og kaster til den, så sidder den der.
Fisken vender i et storts rusk i overfladen før den tager et udløb og stiller sig tungt lidt længere ude. Her bliver den stående til jeg har fået linen på hjulet og Morten og Bo er stødt til. Fisken fighter tungt, og nærmest symbolsk for scenariet, bliver der vindstille så vi kan se fisken går rundt langs bunden, kun afbrudt af et par rigtig høje og vilde spring!

Efter 5-10 minutters tung og intens fight, glider fisken ind over netkanten på Bo’s net.

Hvilken tyk fjordfisk der nu lå i nettet. 2,4 kilo fordelt på beskedne 54 cm. Det giver en fuldtstandig vanvittig kondition på inten mindre end 1,5 og til dato, uden sammenligning den tykkeste havørred jeg har fanget.

Noget tid efter stødte Martin og hans 2 årige datter Vigga til. Martin fik luftet spinnestangen og Vigga fik frisk luft og lov til at lege lidt med fiskene.

Sammen sad vi og nød det sidste af en fantastisk havørredtur, hvor det var som om det hele gik op i en højere enhed, inden vi drog tilbage til Århus. Fisken blev filleteret og serveret for drengene om aftenen og så stod den på VM-bold hvor danmark formåede at besejre Cameroon 2-1!!!

Forresten havde en af fiskene en “chip” eller lignene i maven med en lille kode. Hvis der er nogle der ved præcist hvem man henvender sig til, må de meget gerne skrive det i en kommentar nedenfor, så jeg kan få givet de fornødne informationer videre. Tak for an kanon tur til alle samt en stor tak til Morten for at dele et hot spot. Men han har vist også fået hvad han skal, og her til morgen ringede han og kunne fortælle at han nettop havde landet en fisk omkring 4kilo!!! Mon ikke der kommer en raport ind på justonemorecast.dk i løbet af dagen, for den fisk glæder jeg mig meget til at se!!!

Det har stået lidt stille på bloggen det seneste stykke tid, men det betyder ikke at der ikke er blevet fisket. Åfiskeri efter bækørred og stalling har vækked en stor interesse i mig og jeg har brugt en del tid på at læse og snakke mig til noget viden om overfladelivet og klækningerne i de jyskeåer. Det er et helt nyt kapittel for mig, men jeg finder tørflue fiskeri yderst spændene og jeg er blevet dybt fascineret af déts mange muligheder og de mange nye vande som pludselig bliver yderst interessante . åfiskeriet danner ramme om nogle helt nye naturoplevelser som ikke er at finde langs de østjyske kyststræk. Ikke at jeg vil sammenligne de to fiskeformer, for de har selvfølgelig hver deres charme, men det her åfiskeri i overfladen er for mig helt nyt og uudforsket så det har virkelig draget mig det sidste stykke tid.

Nå, men i løbet af sidste uge tikkede der nogle rigtig fede raporter ind, bla. fra justonemorecast, og da jeg som medlem i BSF har et mindre stykke vandt ved åstedbro nær horsens, besluttede jeg mig onsdag, for at tage en tur der ned for at se om der skulle være majflueklækning, som jeg endnu ikke havde oplevet, og for at se hvordan vandet så ud.

Før jeg tog afsted faldt jeg i snak med Kasper Qvist som kender meget til området. Han foreslog at vi mødtes sidst på eftermiddagen og fiskede nogle timer sammen.

   Vi ankom til vandet og blev med det samme mødt af en massiv majflueklækning. Hvilken oplevelse og hvor er de smukke. Fiskene ringede ikke ret i den første time, men derefter begyndte der så småt ske noget. Flere fisk gav sig til kende ved roligt at indhalere de store majfluer der kom drivende i forskellige stadier, men meget sporadisk!
Efter et stykke tid finder vi en fisk der holder sig inden for det samme område. Som den gode guide kasper er, lader ham mig fiske på den og efter at ha’ drevet fluen forbi fisken et par gang, stiger den og vender med fluen. Den rusker et par gange og slipper fluen, men fedt endelig at ha overlisten en bækker i overfladen. Fighten kunne ha været det samme, da det ikke var noget stor fisk, så jeg er glad da kasper støder til og vi bevæger os lidt længere op af åen. Kasper fisker på en noget større fisk, men jeg lister længere opstrøms. jeg finder først en fisk, som stiger til fluen men ikke får fat i krogen og endnu en som jeg smid kort efter at ha fået kroghold. Under et udhængene træ finder vi en fisk der ringer flere gang. Efter en del kast hvor fisken ikke ænser fluen, bliver den endelig taget og denne gang bliver den siddende. En fin lille bækørred fiser rundt i åen og ender tilsidst i som model for et par billeder, inden den ryger retur i åen igen.

Fed oplevelse og det er helt klart noget fiskeri jeg vil dyrke meget mere i fremtiden. Nu skal jeg bare ha fundet mig en fedt tørfluestang, da min lille #2 orvis stang ikke altid kan levere de kast jeg gerne vi have den til. Det bliver lidt for dvask med den lille gummiklinge, og der skal ikke meget vind i en forkert retning til før det er helt umuligt. Jeg savner en stang med lidt mere rygrad, så jeg kan folde linen ordentligt ud, også på de dage hvor vinden ikke er i nul.

Bo og Jeg havde egentlig planlagt at give rimterne endnu et sats her i morges, men da vinden var noget kraftigere end vi havde regnet med valgte vi at give kysten en chance i de tidlige morgentimer, i håbet om at hornende sov længere end os. Det var samtidig også en perfekt mulighed for at prøve mit nyanskaffede vidunder af en stang. Jeg vil i den anledning gerne sende en stor tak til Thomas (http://www.dioladetus.eu/) som har været en fantastisk hjælp og guide gennem hele min opstart som fluefisker. Tak for alt!!

Første plads var, som frygtet, tæt pakket med næb, så der brugte vi ikke ret lang tid. Næste plads var der noget mere ro på. Man kunne til tider være heldig og få en håndfuld kast uden kontakt med horn. Midt i et kast får jeg kluder i skydelinen, og må kludre det ud. Da det er fri, ta’r jeg 3-4 træk i linen og mærker straks en rusk i linen. Jeg når ingen gang at tænke horn inden en god ørred går i overfladen og smider sig rundt. Den trækker 10 meter ud mens den flår line ud mellem fingrene på mig. Jeg skynder mig at få den på hjulet mens jeg kalder på Bo som står 30meter længere nede af kysten. Fisken går roligt og tung ude på lidt dybere vand, kun afbrudt af nogle små hidsige udløb. Bo støder til, men fisken er ikke klar til at blive nettet endnu. Den bliver ved med at rulle i overfladen og stikke i udløb når nettet er under den, og det er lige ved at gå galt i 3 forsøg hvor fisken slår sig fri af netkanten og stikker i endnu et udløb. Til sidst kan Bo lirke nettet under den til stor begejstring for os begge.

1,7 kilos rent sølv fordelt på kun 51 centimeter. Det gi’r en konditionsfaktor på 1,28!

Vi fortsatte fiskeriet ned af kysten, men mærkede ikke andet end horn. På vej tilbage møder vi en anden fisker som vi lige får en snak med. Da vi vender os om for at gå videre står han pludselig med flex. Bo, med “the net of no returns” løber til undsætning og kan i løbet af kort tid nette en tyk lille blankfisk. 45cm/1,1kg.

Vi mærkede ikke mere ud over horn, som dog virker til at have overstået den værste gydning, så vi trissede tilbage til århus. 2 fileter til grillen og en kanon oplevelse rigere:-)

Djurslands kyster har været spækket med sultne næbdyr de sidste 3 ugers tid og vi har haft svært ved at finde ørrederne mellem alle de langnæbede. Det har resulteret i et par rungende 0-ture, men god reflex-træning, for man skal sku være hurtig på aftrækkeren for at sætte krogen i de næb:-) 

VI har den seneste tid snakket en del om at prøve noget tørflue, men hverken Bo eller jeg har prøvet det for alvor. Vi har dog anskaffet os henholdsvis en #5 og #2 bare for at have et udgangspungt hvis vi skulle prøve noget tør. 
På flere ture til gudenåen har vi set store rimter stå og guffe insekter i overfladen, og tænkt hvor fedt det kunne være at overliste dem på tørflue.

Nu havde vi endelig muligheden. Bo kunne fortælle at han under en tidlig morgentur til åen havde set mange rimter stå og plukke af en vårflue-sværmning. Efter en uge uden fiskeri, blev jeg mere end tændt af denne melding, så jeg fik hurtigt en aftale i hus med manden som er klar på alt… bar det slutter på -fiskeri, Hr. Morten Svarer:-)

Vi ankom til åen fredag kl. 19 hvor Bo var ved at pakke sammen. Han havde set flere rimter i overfladen, men havde kun fået en skalle til at tage hans vårflue. Kort efter han tog afsted, begyndte det at blæse en smule op og der var ikke længere den samme mængde insekter i den nu lt riflede overflade. Næsten ingen fisk viste sig de næste par timer frem, men da vinden med ét lagde sig, ændrede det hele sig. Store sværmninger vandrede op af åen og vi var ikke de eneste der registrerede det. Det gjorde fiskene også!

En junior fra bjerringbro stødte til og det viste sig at han var helt ferm i rimter på flue. Claus, som han hed, kunne fortælle om flere fisk på land aftenen forinden. Snakken blev afbrudt af høje plask i overfladen når 1-2 kilos rimter gik i flæsket på en vårflue.
Vi fiskede til hver vores ringende rimte og jeg misser først en fisk i modhugget. Kort efter bliver min vårflue endnu en gang indhaleret og denne gang sidder modhugget.

Rimten fighter ikke ret hårdt, men den holder sig i dybden og er tung på min lille 2′er! Virkelig sjovt at mærke fisk på den lille lakrids-stang. Morten og Claus støder til og vi knipser et par billeder inden den kommer retur.

Vi fangede ikke mere denne aften, men det var voldsomt underholdende, og helt sikkert noget som vi kommer til at dyrke noget mere her i foråret.

Ups…! Som flere af jer sikkert har lagt mærke til har siden de sidste par dage været nede..  Havde lige overset en regning fra vores hostmaster.. Men regningen er nu betalt og vores side kører igen.

Har lige snakket i telefon med Tue og han kunne fortælle mig at han her til morgen fik en rigtigt fin ørred. Så hold øje med vores blog, der snart vil blive opdateret med billeder af den, samt en beskrivelse af en af Tues tuer efter rimter på tørflue.

Husk desuden at tilføj os som venner på Facebook for at modtage de seneste nyheder fra vores side. http://www.facebook.com/profile.php?id=100001123201549&ref=ts

GoFishSilver!